Hjem

Historik

Markerne på Nørremadegaard er siden 1984 blevet drevet økologisk. Med nye ejere i 2009, blev der podet på nye grundstammer af gårdens kvædetræ og lavet stiklinger af gode sorter til hyldebær. Sammen med solbær, stikkelsbær, hindbær og ribs, danner de nu rammerne for en plantage der fremover vil være grundlaget for en produktion af gelé, marmelade og saft.

I 2010 kom der økologiske grise på markerne. Alle grise går ude hele året og får deres naturlige behov opfyldt. De har rigeligt med plads, masser af grovfoder samt rødder og smådyr at rode efter. Derfor kalder vi dem ”glade grise”. Ud over grovfoderet, som indgår med min. 40 % af daglig fodermængde, er grisene fodret med klid og valset korn der leveres af økologiske landmænd fra Fyn. Således kan vi med sikkerhed dokumentere grise opfedet uden GMO.

 

Som en naturlig del af erhvervslivet og udviklingen af turismetiltag i Kerteminde Kommune, har vi deltaget i VisitKertemindes turist udviklingskoncept "Haven ved Havet" gennem 2½ år. I samarbejde med små og mellemstore virksomheder, samt frivillige har vi været med til at udvikle to interessante rejseoplevelser, hvor man som gæst oplever naturen og dens sanselige smagsoplevelser på nært hold. Det være sig det langsomme ferieliv, som på vandre- eller cykelruter i Kertmindes uovertrufne natur og en Vikingeoplevelse hvor gæsterne kan sove, spise og leve som vikinge- træl, -bonde og -konge.

Vil du vide mere, kan du læse om projekterne, og om hvornår de søsættes på VisitKerteminde.dk

 

 

Nogle kunder sagde, at vi var svære at finde, så det ville vi gøre noget ved. Håber i nu kan finde os. Velkommen på Nørremadegaard.

Gården

Nørremadegaard blev ved overtagelsen i 2009 erklæret bevaringsværdig, idet vi anmodede kommunen om dette. Vi ønsker at istandsætte og renovere gården efter gamle håndværksprincipper og søger løbende fondsmidler, da udgifterne ved en sådan bevaring er mere omkostningstunge.

 

Ønsker du, en virksomhed eller en forening du kender, at støtte og bevare de gamle danske bindingsværksgårde, heriblandt Nørremadegaard modtager vi gerne din støtte. Pengene øremærkes gårdens udvendig facade, tag, døre og vinduer. Kontakt os for at høre nærmere.

En bevaringsværdig gård fra 1858

Skolehaver på Nørremadegaard

 

Med indgangen til en ny sæson for grønsager fik vi gennem Nordeafonden mulighed for at opstarte et skolehaveprojekt på Nørremadegaard. Det betyder at tre lokale skoler med tilsammen 150 skolebørn, i denne sæson har fået muligheden for at få jord i hovedet og mudder i støvlerne. Vi ser frem til en spændende sæson hvor vi både skal dyrke, høste og lave mad af alle de lækre grønsager.

 

Har du og din skole lyst til at høre mere eller være med, så tryk her:

 

 

 

 

 

læs mere på linket:

http://www.e-pages.dk/kertemindeugeavis/270

 

 

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling i Landdistrikterne:

Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Nørremadegaard har modtaget Økologisk Arealtilskud til at drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversiteten. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stans til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.

 

NØRREMADEGAARD

 

- en bevaringsværdig gård fra 1856 - økologisk siden 1985

 

Gårdbutikken har åbent hver tirsdag og fredag kl. 15-18 og lørdag kl. 10-13.

 

Nyheder fra gården

Sommercamp på Nørremadegaard i uge 31, for børn i alderen 10-12 år. Landbrug og gastronomi er temaet.

Læs mere her og tilmeld dit barn til herlige oplevelser i det fri.

 

Workshop og teambuilding:

Vi tilbyder udlejning af vores hyggelige udekøkken med arbejdsborde og bålkomfurer. Alt grej haves til berigende oplevelser.

 

Levering til døren

Det er nu muligt for vore kunder på Fyn, at få vore produkter leveret til døren. Vi kører hver mandag.

En idyllisk oplevelse på landet

Se plantagen og klap grisen. Du kan også komme på cykel, til fods eller på hesteryg og overnatte på vores primitive teltplads. Nørremadegaard ligger 10 min. kørsel fra motorvejen, 15 kilometer fra Odense og lidt udenfor Rynkeby ved Kerteminde.

 

Fri for stress

og fuld af energi,

økogris naturligvis.

 

Velkommen til gårdbutikken

NØRREMADEGAARD

 

Fra gårdbutikken sælger vi udskæringer og pålæg fra vores økologiske grise, der går ude hele året.

Vi tilbyder blandt andet: spegepølse, spegeskinke, "bag selv" leverpostej, røget skinke inderlår samt røget bacon og spæk.

 

Desuden sælger vi kyllinger og ænder fra Gothenborg, kalvekød fra Sydfyn, samt ænder og gæs mod bestiling. Udsøgt mel fra Økomølleriet. Hvert år høster vi hyld og bær fra vores plantage og fremstiller den gammeldags hyldebærsaf forskellige marmelader og syltetøj fremstillet af gårdens egneøkologiske bær.

 

Gårdbutikken tilbyder også de prisbelønnende krydderier fra Mill&Mortar, professionelle haveredskaber til den private have, personlige plejeprodukter som olier, cremer og hårshampoo. Lækkert keramik og porcelæn fra udvalgte kunshåndværkere.

Velkommen på landet.

Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard

 

Billederne nedenfor viser vores proces fra høst af bær til det færdige produkt der blev prøvesmagt på vores høstmarked i år.

 

Åbningstider

 

Tirsdag og fredag kl 15-18

Lørdag kl. 10-13.

 

Der kan betales kontant, med MobilPay og Swipp

 

Kontakt

Rynkeby Hestehave 52, 5300 Kerteminde

Tlf. 21733421/

6534 2470

 

Tryk på mig og find vej til Nørremadegaard

 

info@norremadegaard.dk

Økologisk aut. nr. 1102288

CVR nr: 32807011

 

 

Arrangementer i 2016

 

I 2015 havde vi fornøjelsen af, at kunne afholde to markeder. Det var en stor succes og tilmed dejlig oplevelse at se både børn og voksne hygge sig på gården.

I 2016 afholder vi følgende markeder:

 

Sofari den 29 maj, kl. 11-15

 

Sommercamp 1-5 august

Læs mere her og tilmeld dit barn til herlige oplevelser i det fri

 

Høstmarked den første weekend i september. Begge dage fra kl. 10-16.

 

Julemarked den første weekend i december fra kl.10-16.

 

Se vores lille film nedenfor fra høstmarked 2015.